Grænsepæl fra kongeågrænsen i 1864.

Grænsepælen er hjemført af ostegrosserer Peter Michaelsen. Han havde været et sted i sønderjylland for at holde et foredrag, og her fik han lov til at få en gammel grænsesten med sig hjem til Lunderskov.

Det er en grænsesten som har stået ved den såkaldte "Kongeågrænse"som blev oprettet efter slaget ved Dybbøl i 1864, hvor Danmark tabte sønderjylland.

Fra begyndelsen var grænsestenene af træ, men efterhånden begyndte de at rådne og så blev de udskiftet til granit der var nummereret. Grænsestenen som står i Lunderskov har nr. 117 og har stået mellem Frederikshøj hvor sten nr. 112 stod og ved Fjællebrostod sten nr. 123. Der imellem har stenen stået.

Efter genforeningen i 1920 blev stenene fjernet og anbragt forskellige steder, og det var på den måde ostegrosseren havde "lånt" stenen, for den var kun til låns, men man glemte at give den til bage til udlåneren, så nu står den fast i Lunderskovs anlæg.